Networking Djursland Delprojekter Partnere Præsentations materiale Kontakt Links
 
     
Projektet
 
 



 

Networking Djursland er opstået som et samarbejde mellem Grenaa Tekniske Skole og Computer-Bøvl-miljøet på Djursland, og handler i alt sin enkelthed om at få netværk til at gro på kryds og tværs af Djursland, for at skabe og forme fremtidens IT-miljø på Djursland.

Projektet henvender sig til virksomheder, uddannelses institutioner, kommuner, sundhedsvæsen og den private befolkning. Vi søger at lave samarbejde på tværs af fag, status og konkurrence, da vi har indset at det er den eneste måde vi kan udvikle et samfund på IT siden der kan stå mål med storbyernes mange muligheder, og kva disse, også større konkurrence fordele.

Det er vort håb at vi ved at være generatorer for samarbejde om fremtidens IT muligheder, kan være med til at skabe et landsamfund som ikke affolkes, men tværtom giver både virksomheder, uddannelsesinstitutioner, plejesektoren og befolkning god grobund for at forblive, og med tiden, vækste på trods af beliggenhed.
Til dette har vi behov for alt det samarbejde som kan skabes på kryds og på tværs af Djursland på alle fronter.
Vi er endvidere støtte af EU InterregIII for den Baltiske region, og har i denne sammenhæng samarbejdspartnere fra alle de Baltiske lande, der for en hel dels vedkomne har mange kompetencer at bidrage med, omkring viden til udviklingen af IT i landsamfund.

Vil du eller din virksomhed bidrage til ovenstående, eller ønsker du/I at høre nærmere, hører vi meget gerne fra dig.
Vi kan kontaktes på kontakt(snabel a)networking-djursland.dk